Stjær, Jyllands Hjerte - Et godt sted at bo

En landsby med natur, aktivitet og fællesskab

 

Det sker i Storring Forsamlingshus

Storring Forsamlingshus' efterårsfolder er på gaden. Og det er værd at kigge nærmere i den lige nu, hvor højsæsonen står for døren:
Tirsdag den 11/10 begynder Ellen Mikkelsens gymnastikhold igen efter sommerpausen - det er kl. 16.30.
Fredag den 14/10 kl. 18 er der fredagscafé for voksne efter opskriften: Hverdagsmad og fredagshygge!
Torsdag den 27/10 kl. 20 holder vi den ordinære generalforsamling, hvor bestyrelsen genopstiller til en ny periode.

Og sidst, men absolut ikke mindst: Den 5. november kl. 20 er der KONCERT og endnu mere liv i forsamlingshuset. Vi byder velkommen til folk-guitaristen PAUL BANKS, som alle kan glæde sig til at opleve i selskab med gode medborgere her fra vores lokalområde. Billetterne er til salg netop nu for kr. 160 inkl. tapas i pausen. Kontakt flemming.staub@gmail.com, hvis du vil med.

Venlig hilsen
Storring Forsamlingshus